"Sømanden"
Foto: Torben Bay-Johansen
Bronzeskulpturen på Hack Kampmanns Plads, ”Sømanden” eller ”De omkomne” som den også kaldes, er rejst til minde om de ca. 2.000 danske søfolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig.
Skulpturen blev bestilt af Aarhus Havnevæsen og Aarhus Marineforening, og opgaven blev overladt til kunstneren Johannes Hedegaard. Der havde også været mange private bidragydere, bl.a. dronning Alexandrine, der var kendt for sin nære tilknytning til byen.
Afsløringen
Statuen, der fra starten var opstillet på Åboulevarden, blev afsløret den 4. maj 1952 af borgmester Svend Unmarck Larsen, og siden da har man hvert år den 5. maj – nu under SOKs ledelse (Søværnets Operative Kommando) - lagt blomster og kranse ved statuen.
Mange repræsentanter
Afsløringen af monumentet var dengang i 1952 en stor begivenhed, hvor besættelsestidens rædsler og ofre stadig var nærværende.
Udover borgmesterens tale var der tale af Aarhus Marineforenings formand, glarmester Willy Kyst.
10 sømandsenker overværede ceremonien sammen med en stor skare af byens borgere og repræsentanter for værnene, Frihedsbevægelsen og forskellige fagforbund med tilknytning til søens folk.
Ceremonien
Den stilfærdige og smukke ceremoni blev indledt med fællessang, hvor man sang Holger Drachmanns ”Du danske mand af al din magt”
Rammen om højtideligheden var en halvkreds bag monumentet med 9 flagmaster smykket med bøgeløv og med Dannebrog på halv stang. Ved hvert flag stod en marinesoldat på vagt.
Samtidigt med afsløringen gled Dannebrog til tops.
Højtideligheden sluttede med afsyngelse af Chr. Richardts ”Altid frejdig, når du går”.
Mindegudstjenester
Om aftenen blev der afholdt mindegudstjenester i flere århusianske kirker, og Hans Hartvig Seedorff, der havde forfattet teksten på mindesmærket, talte i en radioudsendelse om frihedsbudskabet og om de faldne sømænds gerning.
Samme dag afsløredes også en del andre monumenter for frihedskampens faldne i andre byer i landet.
Statuens placering
Tiden i begyndelsen af 1950’erne var trafikmæssig set helt anderledes end i dag (2012).
Da indgik der ikke mange monumenter som netop dette mindesmærke i byens liv.
Statuen står stadig på et af de mest trafikerede steder, hvor by og havn mødes, men i forhold til dengang befinder den sig lidt afsides og ubemærket for passerende og den voldsomme trafik på Europaplads.
Endvidere forekommer det, at monumentet er gledet i århusianernes store glemmebog.
Mindesmærket kunne dengang ses af de mange mennesker, der ankom ad søvejen med færgerne fra København og Kalundborg, da det stod fri af de høje bygninger, der omkranser det i dag, hvor det let forsvinder i de trafikale omgivelser.
Et stærkt symbol
Den ca. 2½ meter høje statue står på en granitklods og er et minde om de omkomne i krigen, men det forestiller en rank, energisk ung mand, der med en fremadskridende gang bliver et symbol på den ungdom, der nu var parat til at overtage og erobre den nye verden.
På forsiden af granitsoklen er indhugget et vers af byens ”huspoet”, Hans Hartvig Seedorff Pedersen (1892-1986):
1940 1945
DA DANMARK FALDT
FOR FJENDEMAGT
BLEV DU VOR FRIHEDS
FØRSTE VAGT.
OG EVIGT SYNGER
BLÆST OG SØ:
USELVISK DAAD
SKAL ALDRIG DØ.
Fra lokalt til nationalt
Aarhus Marineforening og Aarhus Havnevæsen havde i fællesskab besluttet at rejse mindesmærket for de århusianske søfolk, der ofrede livet under krigen, men mindesmærket opfattes i dag som mindesmærke for alle de danske krigssejlere, der mistede livet under Anden Verdenskrig.
Et lidet kendt kapitel
Det er et lidet kendt kapitel i Besættelsestidens historie, at mellem 7.000 og 8.000 danskere under 2. verdenskrig kæmpede uden for landets grænser på allieret side.
Langt de fleste af disse sejlede som søfolk på de handelsskibe, der fragtede livsvigtige forsyninger til de allieredes kampe, bl.a. på de farefulde sejladser over Atlanten, men danske skibe og danske søfolk sejlede for de allierede på alle have, og der var også danskere med på de dødsensfarlige sejladser til Murmansk med forsyninger til Sovjetunionen.
Den 9. april
I dagene efter den 9. april 1940 fik den danske handelsflåde uden for tysk rækkevidde ordre til at søge ind til neutral havn. Over halvdelen søgte dog til England og Frankrig eller disse landes oversøiske besiddelser.
De danske skibe i amerikanske havne blev beslaglagt eller gik frivilligt i allieret tjeneste og kunne således forblive under danske kaptajner.
Danske søfolk sejlede derefter olie fra Sydamerika til USA, og andre fragtede tropper og våben til Mellemøsten og Asien og gjorde dermed en fortjenstfuld indsats mod nazismen.
Invasionen i Normandiet
Da invasionen i Normandiet – vel nok historiens største landgangsoperation – fandt sted i juni 1944, var der også danskere med. Her sejlede mere end 800 transportskibe frem og tilbage mellem Storbritannien og invasionskysten med soldater og militært udstyr.
30 af disse skibe var danske og bemandet med 800 danske søfolk, hvoraf 20 mistede livet.
Søfolkene var den erhvervsgruppe i Danmark, der led de største tab under krigen. Mellem 850 og 1.000 døde, mens de sejlede for de allierede. Dertil kommer tabene blandt fiskerne og blandt de søfolk, der var hjemme i Danmark, men som sejlede i den tyskkontrollerede del af Europa.
I alt mistede mere end 2.000 danske krigssejlere livet under denne krig.
Omkring 250 skibe eller halvdelen af den danske handelsflåde gik tabt.
Fakta
På bagsiden af bronzestatuens sokkel står indgraveret:
Bronzestøber Ib Rathje, Ordrup og Johannes Hedegaard 1952 som signatur.
På hver af granitsoklens sider findes henholdsvis et våbenmærke med et sejlskib (sikkert Aarhus Havnevæsens daværende logo) og Aarhus Marineforenings våben.
Litteratur
Århus vil huske sine faldne søfolk. Aarhuus Stiftstidende 05.05.1952 (artikel)
Poul Harris: Århus i friluftskunst og mindesmærker. 1983
Christian Tortzen: Kampen på havet. Danske søfolk under Anden Verdenskrig. Informations Forlag 2011.
Johannes Hedegaard (1915-1999)
Han var oprindelig uddannet modellør på Den Kgl. Porcelænsfabrik 1930-35, men gik derefter på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Han foretog studierejser til flere europæiske og oversøiske lande.
Han arbejdede især med mindre figurer i ler- og stentøj i enkelt udført naturalistisk stil, men fik i 1950’erne (efter rejser til Grækenland og Italien) et par større monumentopgaver, bl.a. ovenstående nøgne yngling i klassisk stil, der viser, at han også behersker det store format.
NB:
Hedegaard havde også indsendt et forslag til Frihedsfondens skulptur ved 4.maj kollegiet i Århus, men den opgave blev vundet af kollegaen Knud Nellemose.
Hans Hartvig Seedorff
Seedorff har udgivet flere koloristiske rejsedigte fra fjerne himmelstrøg og er kendt for bl.a. sømandsviserne:
Den er fin med kompasset, Med Kronborg om styrbord igen og Tjin tjin Juanita m.fl.
Han har også skrevet en kantate i 1928 til indvielsen af Dansk Dampskibsrederiforenings mindesmærke for krigsforliste søfolk i København. (altså fra Den første Verdenskrig).
Teksten til kantaten findes på biblioteket i Mølleparken.
Kilder: Tanker-i-gang.dk samt Flemming Møller Jensen
Siden da har man hvert år, d. 5. maj, lagt blomster og kranse ved statuen.
De medvirkende ved kransenedlægning d. 5. maj 2016 (foto: Torben Bay-Johansen)