Mindestenen på Skæring Hede, og historien bag den:

Den 2. december holdes der igen mindehøjtidelighed for de 5 unge mennesker, der denne dato i 1943 blev henrettet af tyskerne for deres kamp for frihed.

Mange vil sikkert sige "er det ikke på tide at glemme en så gammel sag?" - Nej, det er vigtigt at vi minder hinanden om, hvad krig og undertrykkelse betyder for os alle sammen. De fem, der her på Heden måtte betale den  højeste pris for deres retfærdige kamp, må aldrig blive glemt. De står som et symbol på noget, der aldrig må ske igen.

113 danskere blev i perioden 1943 til 1945 henrettet af de tyske eksekutionspeletoner. Et fåtal af danskere blev stillet for en krigsret, men blev henrettet efter dom, afsagt uden egentlig retssag, blandt andet på grund af deres medvirken ved sabotagen mod broerne over Gudenåen ved Langaa og jernbaneknudepunktet i Århus, på den for tyskerne vigtige strækning af den jyske længdebane.

Den 2. december1943 belv det meddelt de fem af de dødsdømte, at benådning var afslået, og samme morgen blev de fem henrettet ved skydning på Skæring skydebane.

Det var den første massehenrettelse i Danmark. Og denne dag var landet i sorg. Flaget gik på halv stang mange steder. Og efter år med tysk  samarbejde og samvirken mellem danske og tyske myndigheder, gik krigens gru nu for alvor op for danskerne. Der blev større opslutning om modstandsarbejdet, og danske i ind- og specielt udlandet, gjorde alt for at markere, at Danmark havde valgt side.

Et vers af digterpræsten Kaj Munk, der en måned senere skulle blive myrdet af nazistiske håndlangere, er indhugget i mindestenen på Skæring Hede.

"Drenge, I drenge, som døde

I tændte for Danmark i dybeste mulm

En lysende morgenrøde

Kilde:

Bøger og andet meget interessant materiale, som kan ses på "Besættelsesmuseet" i Århus.